Århus, Sydskolen

Den første Rudolf Steiner-Skole blev grundlagt i 1919 i Stuttgart (Tyskland). Cigaretfabrikanten, Emil Molt, bad Rudolf Steiner (1861-1925) om at grundlægge en fri skole for børnene af arbejderne på hans fabrik. Rudolf Steiner havde ved flere lejligheder i årenes løb talt om opdragelse i sine foredrag, og på denne baggrund blev den første skole grundlagt.

I løbet af kort tid blev flere skoler grundlagt, men efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev skolerne lukket, da de stod i modsætning til nazismens bestræbelser. Først i 1946 kunne Waldorfskolerne genåbne, og idag er der 166 Waldorfskoler i Tyskland med ca. 68.000 elever og 9 fuldtidsseminarer samt andre faguddannelser. I Europa er der p.t. 376 skoler, 172 andre i Nord- og Sydamerika, Asien, Australien og Afrika.

Den første Rudolf Steinerskole i Danmark, Vidarskolen, blev grundlagt i 1950 i Gentofte, hvor den stadig har til huse. I 1955 kom Århus-Skolen til, og derefter kom Odense, Vordingborg osv. I dag er der 15 Steinerskoler i Danmark. Alle skolerne er medlemmer af Dansk Friskoleforening, som varetager De Frie Skolers interesser overfor myndighederne. Desuden har Rudolf Steinerskolerne et fælles sekretariat, hvor fællesanliggender bliver drøftet, men hver af de 16 skoler er en autonom økonomisk og forvaltningsmæssig enhed. Én gang årligt afholder de danske Rudolf Steinerskoler et fælles lærerstævne for i gensidig inspiration at arbejde videre på det fælles pædagogiske grundlag.

Lærerplan

Et spørgsmål som ofte bliver stillet er: Kan en skoleform, der er grundlagt i 1919, være tidssvarende? Det kommer an på to ting: Lærerne og læreplanen. De to ting er uadskillelige: En læreplan er værdiløs uden lærer, og en lærer uden plan er hjælpeløs! Men hvor henter læreren sin plan?

Rudolf Steiner Skolen har en læreplan, som ikke er en læreplan i gængs forstand. Den består af en række eksempler givet af Rudolf Steiner til, hvad man kan gøre, ikke hvad man skal gøre. Inspirationen henter læreren gennem studiet af det alment menneskelige, dvs. studiet af menneskets udvikling. Antroposofi (antropos=menneske og sofia=visdom) er et studium af menneskets og verdens udvikling. Skolens og lærerens opgave er at hjælpe det opvoksende menneske med at stille sig ind i tidsånden. At levere arbejdere til erhvervslivet eller ansatte til staten er ikke skolens primære opgave, men at udvikle de anlæg og muligheder de unge mennesker rummer.

Antroposofien

Antroposofi er et svar på menneskets behov for at finde et bevidst forhold til den del af verden, der rækker ud over det sanselige. Mange mennesker overalt i verden søger idag veje til erkendelsesmæssigt at trænge igennem til en forståelse af menneskets væsen i forhold til kosmos. Gennem Rudolf Steiners antroposofi finder de en erkendelsesvej, gennem hvilken de kan udvide deres iagttagelses- og erfaringsmuligheder. Denne skolings- og meditationsvej har Rudolf Steiner nedfældet bl.a. gennem sine skrifter: "Hvorledes opnås kundskab om de højere verdener", "Teosofi ", "Videnskaben om det skjulte".

Antroposofi er ikke en lære, men den opfordrer mennesker til at vende deres opmærksomhed mod og interessere sig for fænomener, der viser ud over den materielle verden. Rudolf Steiners værker (ca. 6000 foredrag plus adskillige bøger) muliggør begrebsdannelser, der befordrer erkendelser og tidssvarende handlinger. Den materialistiske verdensanskuelse har for længst benægtet den opfattelse, at de åndelige/sjælelige processer rækker ud over den materielle verden og har nægtet antroposofien sin videnskabelige berettigelse. Men frugterne af antroposofien bærer vidne om noget andet. Foruden Waldorfpædagogikken findes også bio-dynamisk landbrug, antroposofisk medicin og arbejdet med hæmmede mennesker m.m., initiativer som alle har vundet bred anerkendelse.

Men Rudolf Steiner var også banebrydende på andre områder f.eks indenfor matematik og naturvidenskab, som han ofte betegnede som en forudsætning for at forstå antroposofi. Selv hævder han, at det bl.a. var hans forudsætning, da han som ung mand var udgiver af Goethes videnskabelige værker. Derfor lyder undertitlen til et af hans hovedværker, "Frihedens Filosofi" -"Sjælelige iagttagelsesresultater efter naturvidenskabelig metode". Steiners erkendelsesmetode er på ingen måde vag eller okkult-mystisk, selvom mangt og meget kunne forekomme således for en moderne læser, hvis denne ikke har et nærmere kendskab til Steiners værk. Hans omfattende virke, som berører stort set al menneskelig viden, omfatter 360 bind.

Antroposofi giver anledning til mange livsspørgsmål. Mange mennesker søger idag inspiration til deres daglige gøremål gennem studiet af antroposofi. I Antroposofisk Selskab, i arbejdsgrupper, træffes mennesker i et fælles studium af antroposofi og udveksler egne erfaringer i omgangen med antroposofiske begreber og arbejdshypoteser. Her finder den interesserede også forskellige foranstaltninger, bl.a. et første møde med antroposofien.

Nogle af temaerne kunne f.eks. være:

* Ansporing til fornyelse af det kulturelle og sociale liv såvel som erhvervslivet (Sociale Tregrening).

* Udviklingslove i menneskets livsforløb (Biografiarbejde).

* Indblik i menneskets forhold til livet før fødslen og livet efter døden såvel som gangen gennem de på-hinanden-følgende jordeliv (Reinkarnation og Skæbne).

* Menneskets og kosmos´ åndelige evolution.