- Forside
- Nyheder
- Skolerne
- OSS
- OSS mini
- Blog
- Arkiv
- Netbutik
- Login
Indtast din email adresse for at tildmelde dig vores nyhedsbrev.
Rudolf Steinerskolen Skanderborg
Grønnedalsvej 16
8660 Skanderborg
Tlf./fax: 86 51 19 81
kontor@steinerskolen-8660.dk
http://www.steinerskolen-8660.dk/
Facebookgruppe
Skolens historie
Omkring 1980 tog en gruppe mennesker med et mangeårigt antroposofisk arbejde i Århus initiativ til at oprette et seminarium, der kunne uddanne lærere til Rudolf Steiner skolerne. Det blev hurtigt klart, at med til udviklingen hørte en skole i nærheden, så bl.a. seminarieeleverne kunne få deres børn i skole. Man fik indrettet egnede lokaler på Mallinggård, hvor seminariet i forvejen havde til huse.
I 1981 kunne skolen begynde med en børnehaveklasse og en 1. klasse i lokaler i en længe på Mallinggård, lejet af kommunen. Denne længe var tidligere kostald, så der blev lagt et stort arbejde i at få den til at fremstå med tre klasselokaler, en lille sal og et kontor.
Lokalerne på Mallinggård rummer i dag skolens overskole (9. kl. og 1., 2. og 3. videregående).
Skolen vokser
Da skolen voksede med en klasse om året, blev pladsen for trang. Skolen lejede derfor en pavillon indeholdende en større sal med scene, et klasseværelse samt et lærerværelse. Denne pavillon kom senere (fra 2002 - 2007) til at rumme skolens fritidsordning.
Børnehuset
Børnehaven havde haft til huse andet sted i byen, men ønskede at etablere sig i området ved skolen. Der blev bygget et hus, som i flere år rummede 2 børnehavgrupper samt børnehaveklassen.
Underskolebygningen og salen
I juni 1986 blev grundstenen lagt til den bygning, der i dag rummer 1. - 4.
klasse samt lærerværelse. I 1989/90 fuldførtes denne bygning til sin nuværende
størrelse med yderligere 4 klasselokaler, fysiklokale, musiklokale, sløjdlokale, kontor og 2 kunst-terapirum samt møderum.
I foråret 2002 begyndte indretningen af den af kommunen lejede lade. Her blev indrettet sal til gymnastik, skuespil, eurytmi, årstidsfester m.m. Og en
tilbygning med omklædnings- og badefaciliteter kom til.
Pavillonerne
I 2003 fik skolen en pavillon, en håndværksbygning, som anvendes til flere
håndværksfag og kunstfag som sølvsmedning, kobbersmedning og håndarbejde, og som i dag desuden rummer skolens edb-lokale.
I 2004 købte skoleforeningen Audonicons tidligere pedelbolig, som ligger lige op ad børnehavehuset. Her tog i 2005 vuggestuen Karlik sin begyndelse.
Vuggestuen voksede hurtigt til 2 grupper og i 2007 indviede man en ny vuggestuebygning, en tilbygning mod vest til den eksisterende børnehave.
Et splinternyt blokhus blev købt. Det fik sin plads mellem træerne og rummer i dag i hyggelige omgivelser skolens børnehaveklasse.
I 2007 fik skolen endnu 2 pavilloner, og skolens SFO flyttede over i den
ene af disse.
Den ”gamle” SFO blev istandsat og indrettet med eurytmi-lokale og 2 specialundervisningsrum og konferencerum. Den anden af de to pavilloner anvendes til kunstfag som malning, plastisering, bogbinding, tegneundervisning m.m.
I dag
Skolen er i dag en 12 årig udelt, enhedsskole, med 190 elever fordelt på børnehaveklasse og 1.-12. klasse (dvs. 1. - 9. klasse og 1.-, 2.- og 3. videregående).
Der arbejdes nu i 2009 først og fremmest med udbygning af børnehaven
samt etablering af et stisystem mellem skole, børnehave, Audonicon og
offentlige institutioner og stier.