Frie prøveformer

På Rudolf Steiner Skolerne bruger de ikke folkeskolens afgangsprøver, da det vil undergrave deres pædagogik. I stedet har de deres egne evalueringer af eleverne i 9. klasse. Sekretær i Sammenslutningen af Frie Rudolf Steinerskoler Jeppe Flummer fortæller, hvordan skolerne arbejder på at beskrive og systematisere evalueringerne, så de kan blive offentligt anerkendt.

I Danmark er der 16 steiner- eller Waldorfskoler. Ingen af skolerne afholder Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse. Det gør de ikke, fordi de centrale prøver vil undergraver steinerskolernes pædagogik. Fravalget af Folkeskolens Afgangsprøve betyder nok at skolerne er eksamensfrie, men ikke, at skolerne ikke evaluerer. Steinerskolerne er ikke principielt imod prøver og evalueringer. Men de har deres egne velunderbyggede pædagogiske evalueringer, som hænger nøje sammen med skolernes værdigrundlag, læreplaner, metoder og ikke mindst pædagogiske tilrettelæggelse.

Værdigrundlag, læreplaner, metoder og prøver hænger naturligvis også sammen i folkeskolen, som overvejende er centralt styret. Og netop fordi værdier, læreplaner og metoder hænger sammen, såvel i folkeskolen som i andre skolesystemer, kan man ikke tvinge krav om bestemte statslige og centrale prøver ned over en eksamensfri skole – som for eksempel steinerskolerne – uden samtidig at tilsidesætte hele deres værdigrundlag. Derfor bør der fortsat være mulighed for, at de frie grundskoler kan udvikle deres egne alternative evalueringsformer i naturlig forlængelse af deres læreplaner og undervisningsmetoder.

Ligestilling nødvendig

Selv om evalueringsformer er forskellige på tværs af skolesystemer, kan de være sammenlignelige. Men det forudsætter for det første, at nye og alternative evalueringsformer udvikles på et fælles sagligt grundlag. Det man skal være fælles om at beskrive, uanset skolesystem, er kompetencemål, og hvad man forstår ved god evalueringskultur. Det vil steinerskolerne meget gerne bidrage til. Også fordi skolernes elever har et naturligt krav på, at deres evalueringer kan bruges i et videre uddannelsesforløb, og at de opnår retsstatus. Og for det andet forudsætter det, at der er frihed og velvilje over for alternative undervisningsmetoder og prøveformer.

Steinerpædagogikkens præmis

I steinerskolerne tager pædagogikken den fulde konsekvens af, at dannelse er et menneskeligt projekt. Den holder fast i, at barnets almene udvikling i enhver henseende er udgangspunktet og grundlaget, både for opdragelsen, for læringen og for dannelsen. Dette udviklingspsykologiske udgangspunkt er afgørende for læreplaner og hele undervisningens tilrettelæggels. Ingen udefrakommende, det vil sige for barnet uvedkommende, krav må vinde indpas på bekostning af elevens sunde udvikling. Med andre ord: Ingen nok så relevant globaliseringspolitik skal bestemme, hvornår lille Lise er skolemoden. Det er kernen i kravet til friheden i skolerne.

Steinerskolens pædagogiske grundlag er, at de faglige mål er redskaber til de menneskelige dannelsesmål. I steinerskolen er alle fagene – både de praktiske, de kunstneriske og de teoretiske – dybest set menneskekundskab, for fagene arbejder sammen om at få mennesket til at udvikle sig frit. Og her tages konsekvensen fuldt ud. Læreplan og undervisning tilrettelægges med afsæt i barnets udvikling, og det er her, vi adskiller os fra folkeskolen.

Tre væsentlige forskelle

Kort fortalt er der tre væsentligste grunde til, at steinerskolerne ikke kan bruge folkeskolens centrale afgangsprøvet. Grundene er: Forskellig tilrettelæggelse af undervisningen (periodeundervisning), forskellig didaktisk metode (fænomenologi) og forskellige evalueringer (skriftlige vidnesbyrd). Jeg vil i det følgende beskrive de tre faktorer lidt nærmere:

• Steinerskolerne har periodeundervisning i teoretiske fag, kaldet hovedfag. Det vil sige, at undervisningen tilrettelægges i koncentrerede undervisningsforløb på to timer hver morgen i tre til fire uger. Skoleåret har således 10-12 perioder med hver sit fag. Hver periode året igennem afsluttes med evalueringer, hvorfor prøver ved skoleårets afslutning i alle fag mister sin mening. (Også ugeskemaet er udformet pædagogisk bevidst; teoretiske fag om morenen, øvefag, fx sprog midt på dagen og praktisk e fag om eftermiddagen).

• Når og hvis steinerskolen lykkes, hænger det nøje sammen med metodikken: Et element af denne er den fænomenologiske metode; hvor eleven ledes til begrebsdannelse gennem indlevelse i og analyse af stoffets fremtrædelsesformer, fænomenerne. Interesse for fænomenerne selv må være det motiverende og aktive intellektuelle ansatspunkt, (herunder bevidsthed om egen læring, for eksempel ved selv-evaluering) og en integreret del af undervisningen. Således har Steinerskolen sin egen læreplan, der naturligvis lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men har egne delmål og indhold, mere eller mindre forskellig fra folkeskolens læseplaner, der danner udgangspunkt for folkeskolens prøver.

• Der er løbende evalueringer. Det betyder at eleven er aktiv og er fremstiller af noget. Det kan både være i form af mundtlig eller skriftlig arbejde og refleksioner og spænder over alt fra en genfortælling, et forberedt indlæg, en opgave eller stil i et givet fag eller en opvisning af drama, indøvet musik, eller et stykke smedearbejde. De løbende evalueringer samles op efter et afsluttet undervisningsforløb, for eksempel en hovedfagsperiode ( se første punkt i opstillingen)som nævnt ovenfor, i skriftlige vidnesbyrd. Vores evalueringer er i tæt kontakt med undervisningen. Vi har fokus på læringsprocessen frem for det at bestå en eksamen, og derfor er de svært forenelige med Folkeskolens afgangsprøver.

• Dokumentation for dannelse.

Steinerskolen forsøger i sine evalueringer og vidnesbyrd bevidst at tage udgangspunkt i danneslesprocessen. Det stiller krav til helheden, balancen og sammenhængen mellem fagene og udviklingen. Det gør de ved at afslutte hvert undervisningsforløb med et vidnesbyrd, hvor vi samler op på de løbende evalueringer og den generelle virdering af elevens deltagelse i undervisnngen. Steinerskolerne vurdere eleven i hvert eneste fag i forhold til de faglige og de almene dannelseskriterier

Evalueringerne afspejler både den faglige og den menneskelige dannelse på tre områder: Det teoretiske, det følelsesmæssige og det kreativt handlingsorienterede. Og de hænger i virkeligheden sammen. Det faglige aspekt vurderer elevens indsigt, forståelse, overblik, evne til abstrakt tænkning og kreativitet. Det almene aspekt vurderer blandt andet elevens engagement, sociale, kreative og handlingsorienterede kompetencer set i forhold til undervisningsstoffet og evt. konkrete opgaveløsninger.

Det gør folkeskolen også i sine vurderinger, og selv om metodikken er en anden, ligger der dog fælles forståelse af mål og kompetencer til grund for begge systemer. Bag folkeskolens karakterskala ligger der også en kompetencebeskrivelse. Vi ved, hvilke kompetencer et givet tal repræsenterer. Derfor kan kompetencerne på tværs af skolesystemer sammenlignes og derfor bør evalueringer også kunne tilkendes samme rettigheder.

Med henblik på at opnå lige anerkendelse af alternative evalueringsformer arbejder steinerskolerne altså i øjeblikket på at gøre de løbende evalueringer, der hidtil har været en mere mundtlig intern tradition, og sine skriftlige vidnesbyrd, det primært henvendte sig til forældre, mere systematiske. Det indebærer, at både læreplaner, evalueringsformer og -kriterier, og dokumentationsformer må beskrives klarere. Ikke blot med henblik på at tilfredsstille nogle offentlige krav og opnå offentligt anerkendt ret, men også for samtidig at bidrage til den videre udvikling af Steinerskolens pædagogiske intentioner.

Hvis steinerskolerne modsat direkte eller indirekte tvinges til at opgive sine egne evalueringsformer, og afholde folkeskolens afgangsprøver, vil det betyde, at de skal gå så meget på kompromis med deres læreplaner, tilrettelæggelse og pædagogiske grundlag, at de ikke længere er et reelt pædagogisk alternativ.

Forskelle med lige værd

Pointen i friskoleloven er, at selvom vi har forskellige metoder til at nå et mål, er de overordnede mål vi efterstræber de samme. Og det giver en reel mulighed for at bygge bro mellem evalueringssystemet i folkeskolen og steinerskolerne på et sagligt grundlag.

Et af fundamenterne til broen kan være en systematisering af steinerskolernes evalueringer. Det kræver nok en del arbejde fra steinerskolernes side, men vores evalueringer er tidligere blevet godkendt af blandt andet gymnasier. Gymnasierektorer har i mange år anerkendt egnethedsvurderinger fra 9. eller 10. klasse som et blåstempling af elevernes evner, og de har dannet grundlag for optagelsen til gymnasiet. Steinerskolens afgangsvidnesbyrd efter 12. klasse har i årtier været et anerkendt dokument ved kvote to optagelser til universiteter m.v. Vi ved derfor, at det er muligt, at vi samtidig med, at vi fastholder læreplanens udgangspunkt i det udviklingspsykologiske og også lader det afspejle sig i skolernes evalueringer og de skriftlige udtalelser, vidnesbyrdene, kan blive sammenlignelige med folkeskolens karaktergivning.

Et andet fundament til broen er vilje til åbenhed over for nye evalueringsformer, således at pædagogiske alternativer ikke undergraves af krav om ensartethed og central styring. Der findes alternativer: Her kunne man nævne International Baccalaureate, en internationalt anerkendt studentereksamen, tilbudt på flere danske gymnasier, men evalueres og certificeres af IBO i Schweiz, eller ”European Qualification Network”. Sidstnævnte er et nyt forsøg i EU-regi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor man søger kompatibilitet mellem forskellige nationale uddannelseskvalifikationer. Ifølge EQFs idéindhold kan det tyde på, at arbejdet kan komme til at vise én måde at ligestille nogle fælles beskrevne kompetencer på, selv om disse opnås på forskellige måder, enten pædagogisk-metodisk, eller fordi de erhverves i forskellige nationale uddannelsessystemer?

Steinerskolernes evaluering

Afslutningen af 9. klasse udgør ikke et naturligt afsnit i steinerskolens pædagogiske læreplan, der traditionelt arbejder med en underskole fra 1.- 8. klasse, og en overbygning med enten 9. og 10. klasse eller 11. og 12. klasse.

Der er løbende evaluering hele skoletiden igennem. Efter 1., 2., 4., 6. og 8. klasse laver skolerne et fyldigt skriftligt vidnesbyrd til den enkelte elev,hhv. forældre. Nogle skoler giver desuden vidnesbyrd i både 9., 10., 11. og 12. klasse.

 

FAKTABOKS:

I Danmark – og i verden

Den første steinerskole i Danmark grundlagdes i 1950 i Gentofte. I dag er der 16 steinerskoler, med i alt ca. 2.800 elever. Seks skoler tilbyder 11. og 12. klassetrin, uden offentlig anerkendelse og tilskud.

Skolerne er, foruden at være medlemmer af Dansk Friskoleforening, også repræsenteret gennem ”Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner skoler i Danmark”.

Verden over virker mere end 900 Steiner- eller Waldorfskoler under vidt forskellige kulturelle, religiøse og økonomiske forhold.

 

International Baccalaureat: www.ibo.org

EQF, Europakommisionen. Arbeitspapir der Kommisionsdienststellen. Auf dem Weg zu einem europäischen Qualifikationsrahmen für lebenslanges Lehrnen. Brüssel,8/7.2005

kilde: www.sydskolen.dk