- Forside
- Nyheder
- Skolerne
- OSS
- OSS mini
- Blog
- Arkiv
- Netbutik
- Login
Indtast din email adresse for at tildmelde dig vores nyhedsbrev.
Hjørring Ny Steiner
Vester Thirupvej 30
9800 Hjørring
Tlf: 98 91 03 64
post@h-ns.dk
www.h.ns.dk
Facebookgruppe
“Tid til fordybelse og plads til begejstring”
Skolen historie
Rudolf Steiner Skolen i Hjørring blev oprettet 1979 og har således 30 års jubilæum i år 2009. Vi åbnede skolen på Åstrupvej i Skt. Knudsby under meget primitive forhold i et gammelt stuehus til den nedlagte Vandstedgård. Vi fik snart behov for en pavillon og byggede den nuværende grå pavillon. Den blev konstrueret således, at den kunne skilles ad, hvis der blev brug for at flytte den. I 1983 flyttede skolen til V. Thirups marker foran produktionsskolen. Vi begyndte straks at bygge børnehavebygningen, som siden har været rammen om børnehaven “Drommelmor”. Steen Værge havde tegnet den grå pavillon og tegnede også børnehavebygningen. Børnehavebygningen er bygget i en særpræget stil med træ udvendig og molersten indvendig. Det giver et fortrinligt miljø.
Stenbygningen
Stenbygningen med klasselokaler og sal er bygget i tre faser og har en meget dristig arkitektur, som Steen Værge har skabt. Klasseværelserne er sekskantede med højt loft, som følger det udvendige tags hældning. Indvendig er væggene af molersten, som akkumulerer varme og fugtighed og dæmper lyden. Den midterste del blev bygget i første fase, og senere lagde vi nordenden til og i 1987-88 blev salen indviet. Salen er først og fremmest bygget omkring scenen. Herfra viser børnene deres forskellige skuespil, og salen kan også bruges til eurytmi, Steiner Skolens særlige bevægelsesfag. Svømning forgår i Hjørring seminariums svømmehal.
Pavillionen
I skoleåret 92-93 købte vi en pavillon af Sindal kommune. Skolen måtte på det tidspunkt omstille sin økonomi. Vi havde en god tegning til en værkstedsbygning, men kunne ikke realisere den. Denne pavillon fik 1998 en tilbygning, tegnet af Steen Værge, som nu bruges til en SFO. Tilbygningen skjuler nu pavillonens kasseagtige form og kalder på en ny tilbygning til fysik og en udvidelse af sløjdlokalet. Steen Værge har tegnet denne tilbygning, og vi venter kun på, at skolen vokser sig så stor, at kravet bliver uomgængeligt. SFO'en fungerer godt i tilbygningen, der har yderst vellykkede miljøkvaliteter. Bygningen i dens nuværende form rummer et håndarbejdslokale, et køkken, et sløjdlokale, SFO'en og vores fælles kontor.
Stor legeplads
Stor legeplads med et græsareal til fodbold og rundbold osv., en basketballbane, gynger, balancebumme, et jordbjerg, en lille skov, sandkasse osv. Naturgrunden byder på mange varierede legemuligheder. De store og de små blandes og leger med hinanden over klasserne. Vi har den oplevelse, at der ikke er brug for det store udbud af legeredskaber, fordi børnene ustandselig opfinder lege, der udspringer fra pladsens rummelighed, skoven osv. Frikvarteret er lige så vigtigt som skoletimerne. Børnene slipper normalt alt, når den primitive klokke lyder, og løber op til skolen. Der er gårdvagt i hvert frikvarter. Pladsens størrelse fremmer fred og fordragelighed mellem børnene.
Hjørring Ny Steiner
I 2006 valgte forældre og bestyrelsen at starte en foryngelsesproces af skolen, så skolen, også i fremtiden, kan være det bedste sted at være og lære for livet. Skolens nye navn er et udtryk for denne proces. Du kan andetsteds på siden læse om dette projekt.