YouthSection > Skolerne > FAQ > FAQ læser

Steinerskoler kalder sig ”frie skoler”. Betyder det, at børnene bare kan gøre, hvad de vil?

 

En fri skole er en skole, der inden for den almindelige lovgivning har sin egen målsætning og egen tilgang til, hvordan den vil leve op til denne målsætning. Dog kræves det, at en fri skole har ansat en tilsynsførende, som årligt skriftligt aflægger en rapport, der bevidner over for undervisningsministeriet, og offentligheden i det hele taget, at skolen kan stå mål med de faglige krav og resultater, der forlanges i folkeskolerne.

På Steinerskolerne er idealet, at der opbygges et forhold til eleverne, som er præget af ”kærlig autoritet”. Læreren er det gode eksempel og sætter rammerne for det rimelige. Børn leder på den anden side naturligt efter deres grænser. Når børnene fornemmer grænserne fra de voksne, føler de på den ene side en sikkerhed og på den anden side en trang til at udvikle deres egen personlighed. I løbet af skoletiden forvandler lærer-elev-forholdet sig i takt med elevens udvikling.

 

Senest opdateret den 20-09-2009 af René Roger Rasmussen.

Tilbage