YouthSection > Skolerne > FAQ > FAQ læser

Kommer forberedelse til eksamener på Steinerskoler ikke til kort, når der er så mange praktikophold, og tiden bliver brugt på at spille teater og arbejde håndværksmæssigt?

Det er en gammel tanke, at ”hånden befordrer åndens arbejde”; den tilslutter vi os på Steinerskolerne. Det at arbejde praktisk gør ikke mennesker ”dummere”. Desuden giver den brede vifte af fag den enkelte elev en god fornemmelse for egne evner og realistisk valg af videregående uddannelse. De tilbagemeldinger, vi får fra tidligere elever, tyder ikke på specielle vanskeligheder ved eksamensbordet.

Som kommende forældre på en Steinerskole må man være forberedt på et noget mere omfattende skema, end man normalt vil få præsenteret i en folkeskole. Vi lægger dog altid de fag, som fortrinsvis kræver intellektuel koncentration, i begyndelsen af dagen, hvor eleverne er mest friske. Som forældre skal man også være forberedt på at leve sig mere ind i sit barns skolegang, ikke mindst fordi den typisk vil være anderledes, end den man selv har haft. Det skulle også gerne være en motivation for jer som forældre: At ”gå i skole igen”. Sammen med jeres barn.

Senest opdateret den 20-09-2009 af René Roger Rasmussen.

Tilbage