YouthSection > Skolerne > FAQ > FAQ læser

Er det rigtigt, at forældrene selv skal gøre rent på en Steinerskole?

På mange Steinerskoler har man forældrerengøring, ligesom det forventes, at forældrene deltager aktivt i mange andre gøremål og projekter på skolen. Det kan være etablering af legeplads, vedligeholdelse af bygninger, maling af klasseværelse, plantning af træer og buske. Ofte foregår sådanne aktiviteter på fælles arbejdsweekender, hvor man får lejlighed til at lære andre forældre, elever og lærere at kende.

Det, der er vigtigt på en Steinerskole, er forældrerollen: At skolen drives af forældre og lærere i fællesskab, og at der hjemme hos forældrene bliver fulgt op på det, børnene lærer i skolen. På en Steinerskole kan man sige, at børn og forældre ”går i skole sammen”; men det er altid den voksne, der er det gode eksempel. Det gælder såvel forældre som lærere.

Senest opdateret den 20-09-2009 af René Roger Rasmussen.

Tilbage